Start din vininvestering nu...

Uden at være ekspert kan du nu starte din vininvesteringt med superstjerner som Sassicaia, Masseto, Krug, Billecart-Salmon og Vogue. Denne porteføjle indeholder en god risikospredning i nogle af de mest populære områder for vininvestering, nemlig Champagne, Bourgogne og Toscana. 

 

Køb porteføljen

Vi har gjort det nemt for dig... 

Vin er et af verdens ældste og mest efterspurgte luksusprodukter og har igennem generationer vist sig som en yderst stabil investering med lav risiko. Dog har det i mange år været en velbevaret hemmelighed, hvordan investering i vin fungerer og de færreste er klar over, hvordan man får del i det eksklusive selskab af vininvestorer. Sådan behøver det ikke være. 

Vi tilbyder nu et begrænset oplag af denne eksklusive investeringsportefølje, så du nemt kan starte din investering uden at skulle træffe en masse beslutninger. Porteføljen har en værdi af €19.705 og består af 70 flasker, der tilsammen udgør en perfekt sammensætning af særdeles interessante vine og risikospredning fra de tre primære områder i vores investeringsanbefaling.

Alle vinene er nøje udvalgt af vores  porteføljerådgivere, og udgør det ideelle grundlag for at komme igang med vininvestering. 

Da der kun er en begrænset mængde tilgængelig af hver vin, er der kun få af denne eksakte portefølje tilgængelig, og de sælges efter først til mølle-princippet.

closeUp_original

Porteføljeoverblik

Vi har hjulpet mere end 1.000 private og professionelle investorer fra hele verden med deres vininvesteringer, og vores porteføljerådgivere er også klar til at hjælpe dig igennem hele processen.

Denne portefølje er sammensat med fokus på risikospredning, kapitalbevaring og stabile afkast. Til denne portefølje anbefaler vi en  investeringshorisont på minimum fem år og gerne mere.

Få desuden en investeringssimulering, og få det fulde overblik over investering og omkostninger. Udfyld blot formularen nederst på siden.

Prisen for hele denne portefølje er:

€ 19.705

Disse vine får du:

Champagne: 1 flaske - € 2.650 pr. flaske

2002 Krug - Clos d'Ambonnay

Tag del i den hypersjældne enkeltmarkschampagne Clos d’Ambonnay, hvor der kun er produceret 25.000 flasker siden første årgang 1995 – det bliver ikke mere eksklusivt!

Krug står bag to af de største, bedste og mest sagnomspundne enkeltmarkschampagner i verden – nemlig Krug Clos du Mesnil og Krug Clos d’Ambonnay. Her har man i bedste burgundisk stil fremelsket helt sublime vine, i ekstremt begrænset produktion fra to af de ypperste marker i Champagne, nemlig henholdsvis Clos du Mesnil og Clos d’Ambonnay.

Begge champagner produceres udelukkende i de absolut bedste årgange, hvilket i kombination med en ekstremt begrænset produktion betyder, at disse champagner er yderst sjældne – allerede ved frigivelsen. Tilmed er der her tale om monopolmarker, hvilket i alt sin enkelthed betyder, at det kun er Krug, der må producere på disse.

Skal man tro de største vinkritikere, så er 2002 tilmed den bedste Clos d'Ambonnay nogensinde med 99 point fra champagneguruen Richard Juhlin, 99 point fra højt respekterede Wine Advocate og 98 point fra Vinous. 

Champagne: 24 flasker - € 90 pr. flaske

2006 Billecart-Salmon Cuvée Nicolas François

I de senere år er Billecart-Salmon virkelig blevet anerkendt som det luksushus, det er. Når det ny-nordiske køkken går sin sejrsgang, er det netop denne type af forfinede og elegante champagner, der passer bedst. Det har øget interessen for både huset og deres bedste vin.

Årgang 2006 er tilmed blandt de absolut bedste udgaver af Nicolas Francois, der nogensinde er præsenteret – kun overgået marginalt af topårgangene 2002 og 1996. Årgang 2006 har på tværs af de tre største champagnekritikere - Richard Juhlin, Vinous og Wine Advocate - fået 95 point i gennemsnit, mens årgang 2002 får 95,6 og årgang 1996 får 95,3 point.

Champagneguruen Richard Juhlin er endda så eksplicit i sin begejstring over Billecart-Salmon, at han har udtalt følgende:

”Sørg for at få købt vine fra Billecart-Salmon, inden de bliver lige så dyre som Krugs!”

Med det i mente kan man roligt konstatere, at kvaliteten er helt i top, men det er prisen ikke - endnu...

Champagne: 6 flasker - € 240 pr. flaske

2006 Billecart-Salmon Cuvée Nicolas François (Magnum)

Nej, det er ikke en fejl. Der er dobbelt-op på topcuvéen Nicolas Francois fra fremadstormende Billecart-Salmon. At champagne er godt er uomtvisteligt, men champagne på magnum er endnu bedre. 

Alle de føromtalte egenskaber for 2006 Billecart-Salmon Cuvée Nicolas Francois gør sig selvfølgelig også gældende for magnumformatet.

Til gengæld byder magnumformatet ikke bare på dobbelt så meget vin pr. flaske, men også et bedre gemmepotentiale, da mængden af luft i flasken næsten er identisk med det almindelige format, mens mængden af vin naturligvis er den dobbelte. Netop denne forskel på luft og vin medfører, at vinen i en magnumflaske gennemgår en langsommere udvikling end normale flasker. 

Endelig er produktion af magnumflasker stærkt begrænset i forhold til produktion af det almindelige format, og det gør det store format endnu mere efterspurgt og eksklusivt.

Bourgogne: 6 flasker - € 600 pr. flaske

2019 Domaine Comte de Vogue - Bonnes-Mares

Domaine Comte de Vogue er blandt de ældste domæner i Bourgogne og tiden siden år 1450 har de 20 generationer af Vogue-familien brugt på at manifestere sig selv som en fast bestanddel af Bourgognes elite. I dag ejer familien 12,5 hektar af den bedste jord, primært i kommunen Chambolle-Musigny, herunder en lille del af grand cru-ikonet Bonnes-Mares, hvor nogle af verdens bedste producenter dyrker side om side, og ved fælles hjælp løfter Bonnes-Mares-brandet til nye højder.

2019 Domaine Comte de Vogue Bonnes-Mares er en klassisk og eksklusiv bourgogne-case, der understøttes af en særdeles begrænset produktion på under 5.000 almindelige flasker i normale årgange.

Læg hertil, at årgang 2019 betegnes som en af de bedste Bourgogne-årgange nogensinde – måske den bedste.

Et faktum, der gør, at de bedste vine nærmest er umulige at opdrive og på alle måder vil være særdeles attraktive for fremtidens vinelskere.

Bourgogne: 6 flasker - € 440 pr. flaske

2019 Domaine Joseph Drouhin - Chambertin Clos De Beze

Domaine Joseph Drouhin har givet genklang i Bourgogne i mere end 100 år. Årti efter årti har Domaine Joseph Drouhin forsvaret den høje standard af vinproduktion, der blev etableret ved domænets begyndelse tilbage i 1880.

I dag er domænet ikke blot kendt for sin store plads i vinhistorien, men også især for deres kvalitetsvine, der befinder sig blandt de allerbedste og produeres efter biodynamiske foreskrifter, som trenden foreskriver i Bourgogne i disse år.

Chambertin Clos de Beze er en af topvinene fra Joseph Drouhin og fremstilles fra 0,13 hektar på en af de bedste marker i Côte de Nuits.

Det resulterer i en produktion på mindre end 2.000 flasker om året. Det betyder også, at fremtidige vinelskere får svært ved at skaffe denne perle. 

Tilmed har højtrespekterede Wine Advocate tildelt en foreløbig score på 93-95 point i årgang 2019, hvilket indikerer det store potentiale og endnu engang understreger den enorme kvalitet, som findes i Bourgogne i den allerede legendariske årgang 2019.

 

Bourgogne: 12 flasker - € 185 pr. flaske

2019 Château de la Tour - Clos de Vougeot Vv.

Château de la Tour, ej at forveksle med 1. Cru’eren fra Bordeaux Chateau Latour, er noget for sig selv i Bourgogne. Bourgogne har historisk set været en fattigere region end eksempelvis Bordeaux, hvorfor man ofte taler om Chateau’er i Bordeaux og domæner i Bourgogne. Hos de la Tour er det anderledes. Her er man nemlig bosiddende i et slot og dette vel at mærke placeret midt i grand cru-marken Clos de Vougeot.

Château de la Tour har været under en enestående forvandling. Gennem generationsskifter og tilførsel af nye kræfter er de gået fra at producere middelmådige vine til i dag at præsentere vine, der har format til at begå sig på de største internationale vinscener.

Kombiner dette med ikoniske Clos de Vougeot Grand Cru, den enestående årgang 2019, og det faktum at disse vine kommer direkte fra producenten, og dermed kommer til en særdeles attraktiv pris – og du har et solidt potentiale og en perfekt kickstart på din 2019-bourgogne-investering.

2019 Bourgogne vil komme til at sætte en ny standard for, hvor meget ny vin kan koste, og vi vil uden tvivl se niveauet for priserne på verdens dyreste vine blive skubbet yderligere opad – og det giver gunstigt potentiale for vininvestoren. Det bliver vine, der vil trække overskrifter i mange år fremover – dette er din mulighed for at være med helt fra start.

Italien: 12 flasker - € 210 pr. flaske

2018 Sassicaia

Sassicaia er en af de fem oprindelige supertoscanere, der brager frem på vinscenen og begynder ligeledes at stjæle opmærksomhed, når det kommer til vininvestering. Supertoscanerne har mange fællestræk med de store klassiske bordeauxvine, men er for alvor ved at skabe et navn for sig selv.

Det er derfor ikke forkert at påstå, at Sassicaia i fællesskab med de øvrige supertoscanere er på vej ind i en ny æra og i et investeringsperspektiv, er Sassicaia mere interessant end nogensinde.

Det tyder på, at verdens vindrikkere i endnu højere grad får øjnene op for Sassicaia, hvilket formentlig er ansporet af husets stigende kvalitet og øgede opmærksomhed – og manifesteret i stigende priser.

De italienske topvine er generelt i fremmarch, hvilket den britiske vinbørs Liv-ex bakker op om, da sub-indekset Italy 100 var under-indekset med det absolut bedste resultat i 2019, og i 2020 kun blev overgået af Champagne.

Med Sassicaia investerer du i et af de største og mest anerkendte vinbrands fra Italien, der i årgang 2018 er tildelt en score på 97+ point af Wine Advocate.

Italien: 3 flasker - € 825 pr. flaske

2016 Masseto

Begrænset produktion, særdeles efterspurgt og en årgang, der vil gå over i historien – byd velkommen til 2016 Masseto – en af de største supertoscanere nogensinde.

For den vinkyndige er Masseto langt fra et nyt bekendtskab, da Masseto først og fremmest er en af de største af supertoscanerne, men samtidig også er den mest eksklusive, hvis der lægges vægt på tilgængelighed og pris.

Masseto produceres i særdeles begrænset antal, sammenlignet med de øvrige supertoscanere. Den 6,6 hektarer Masseto-mark leverer nemlig kun i omegnen af 30.000 flasker Masseto om året, hvilket er forsvindende lidt i et marked, der tilsyneladende kun i stadig højere grad efterspørger de bedste italienske vine.

Årgang 2015 blev med 100 Parker-point den største årgang i 10 år, men 2016 Masseto fulgte op med to perfekte 100 point-scores fra henholdsvis Wine Advocate og James Suckling, og det gør 2016 Masseto til den bedste nogensinde.

Dette betyder i sagens natur, at 2016 Masseto går over i historien som et fremtidigt referencepunkt, og den vil til enhver tid blive et attraktivt valgt for vinelskeren med hang det det toscanske.

Vil du vide mere?

Udfyld formularen, hvis du er interesseret i at starte din vininvestering og gerne vil vide mere.

Lad os vide, hvornår og hvordan vi kan kontakte dig, og så vender vi tilbage hurtigst muligt.

OBS: Begrænset antal porteføljer tilgængelig.



Minimumsinvestering: €10.000. Alle priser er i EUR ex. told, afgift og moms ved levering til Nordic Freeport.
Priser inkl. told, afgift og moms sendes på forespørgsel.

Vinene sælges kun i hele kasser, medmindre andet er angivet og prisen er pr. flaske.

 

Kom i gang med denne portefølje.